Luk dette vindue | Print denne side
Gamle fotografier kan være en guldgrube af information for slægtsforskeren. Billeder af ældre dato er ofte taget i særlige situationer. Det kan være familiebegivenheder, hvor mange er samlet, så man på denne måde kan få et overblik over slægtens medlemmer. Det kan også være fotos af enkelte familier eller personer. Sådanne billeder kan fx være brugt som gaver eller minde om en bestemt begivenhed, fx konfirmation, runde fødselsdage eller lignende.
Se på billedet...
Billedernes motiver giver naturligvis helt basal
information: Hvor mange børn er der? Hvordan er børnenes alder i forhold
til hinanden? Er det drenge eller piger?, osv. Ofte giver et foto også mulighed
for at placere personer tidsmæssigt. Kan man finde sin oldemor på billedet fra
"tante Karens" bryllup i 1938, så véd man jo, at personens
begravelsesindførsel skal søges efter den tid.
Fotografen kan være et spor
Kender man ikke til de fotograferede personers bopæl på
foto-tidspunktet, kan fotografens navn og adresse være en ledetråd. Han man fx
et billede af en slægtnings vielse omkring 1910 og det fremgår, at fotografen
havde adresse på Nørrebro, så vil det være naturligt at begynde sin søge
efter brylluppet i kirker, der dækker denne bydel. Frem for alt det meget store
Sankt Johannes sogn. Står fotografens adresse ikke på billedet, kan du måske
finde navnet i KRAKs vejviser, som står på arkiverne.