Luk dette vindue | Print denne side


Byudvikling på Frederiksberg i 1960´erne

I 1958 udskrev Frederiksberg Kommunalbestyrelse en offentlig nordisk byplankonkurrence om en bebyggelsesplan for et område i den østlige del af kommunen, nemlig kvarteret mellem Vodroffsvej, Gammel Kongevej, H. C. Ørsteds Vej og Danasvej. Konkurrencen blev vundet af arkitekt Jørn Utzon, hvis forslag dog aldrig blev realiseret. Kort tid efter antog kommunalbestyrelsen en konsulentgruppe under ledelse af arkitekt Hans Hartvig Skaarup, som fik til opgave at bistå Teknisk Forvaltning med udarbejdelse af en bebyggelsesplan for det førnævnte område, og i 1966 forelå planen Frederiksberg Plan Øst, 1966. Ideerne fra planen indgik i et dispositionsforslag for området, men det havde lange udsigter med realiseringen. Først omkring 1990 blev der bygget især etagehuse omkring Vodroffsvej og Søfronten ud mod Sct. Jørgens Sø.

Her finder du kilderne:
Frederiksberg Stadsarkiv: Byplanafdelingen
Frederiksberg Stadsarkiv: Juridisk Direktorat
Frederiksberg Stadsarkiv: Teknisk Direktorats sekretariats arkiv
Frederiksberg Stadsarkiv: Bolig- & Ejendomsafdelingens arkiv
Frederiksberg Stadsarkiv:Sekretariatet/Den økonomiske Forvaltning