(Gårdsretten) Hofretten og Borgretten

Gårdsretten - senere Hofretten - er betegnelsen for en domstol, der fandtes på Københavns Slot, og som var værneting for personer, der var ansat i kongens tjeneste. Fra den ældste ret er der kun bevaret en protokol, som dækker perioden 1667 - 1670.

Hvorfor to retter?
I 1681 blev den gamle gårdsret delt i to nye domstole: Hofretten og Borgretten. Begge retter var værneting for personer med tilknytning til hoffet. Se skema nederst på siden. Hustruer, enker og børn fulgte deres mænd, så hvis manden sorterede eller havde sorteret under én af de to retter, gjorde resten af familien det også, med mindre der skete noget som gjorde, at de fik nyt juridisk tilhørsforhold. Dette kunne fx ske, hvis en enke giftede sig igen. Men så længe personer sorterede under disse to retter, var det her, at eventuelle retssager imod dem skulle føres, og det var her, at deres dødsbo skulle behandles.

I 1771 sørgede Struensee for, at både Hofretten og Borgretten samt Bytinget blev afløst af en ny og fælles domstol, Hof- og Stadsretten.

Her finder du kilderne:
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm: Hofretten og Borgretten ( meget af materialet er gået tabt, sandsynligvis under Christiansborgs Slots brand i 1794, der er dog bl.a. bevaret en række stævninger fra 1682-83 og 1759 - 71 fra Hofretten, samt forskellige pådømte sager og fremlagte dokumenter fra begge retter)

Hofretten - personer som er optaget i rangen, og som er:	Borgretten - personer som ikke er optaget i rangen, og som er:
Kongelige betjente Ansatte ved kollegierne Civile betjente ved militæretaterne Afskedigede officerer	Kongelige betjente Kongelige håndværkere Ansatte ved kollegierne Hofbetjente ( fx tompetere, lakajer, staldkarle, etc.) Betjente og tjenestefolk hos rangspersoner