Luk dette vindue | Print denne side


Begravelsen af lille Haralds mor i 1908

”I forsommeren 1908 blev min mor indlagt på Kommunehospitalet. Hun lå syg i 3 måneder, og en dag var Bedste taget af sted for at besøge min mor. Min 3 år yngre halvbroder og jeg var alene i lejligheden, da det ringede på døren og udenfor stod en ung, uniformeret hospitalsportør med en seddel i hånden. Med et beklageligt smil forkyndte han: ”Din mor er død”. Jeg lukkede døren og brast i en voldsom gråd. Min lille broder så forbavset på mig og spurgte, hvorfor jeg græd. Jeg fik fremstammet ”Mor er død”, men han var for lille til at fatte, hvad dette betød.
På begravelsesdagen drog hele familien af sted bærende på kranse og blomsterbuketter, der forinden var modtaget i hjemmet. Min far havde sendt en stor flot krans. I sporvognen fyldte vi godt op. Vi var alle sørgeklædte. Damerne bar lange sorte slør og alle bar sorte armbind. Højtideligheden foregik i Kommunehospitalets kapel. Der var flere kister. Nogle af dem stod åbne, og det gjorde et dybt indtryk på mig at overvære de sørgendes gråd og jammer. Af højtideligheden husker jeg blot, at vi sang ”Dejlig er jorden”, hvorefter kisterne blev båret ud til de ventende rustvogne. Min mors kiste blev anbragt på en rustvogn, der var konstrueret som en lukket kasse, hvori – foruden kisten – også blomster og kranse blev lukket inde, afskåret fra nysgerrige blikke udefra. Kisten blev gravsat på Bispebjerg. Min mor blev kun 29 år.”

Her finder du kilderne:
Københavns Stadsarkiv: Erindring af Harald Andersen Pensionisterindringer 988/1969. Harald var 8 år, da moderen døde.