Luk dette vindue | Print denne side


Den frie fattigforsorg – de kommunale hjælpekasser til 1933

Hjælpekasserne blev oprettet i 1908 og fungerede frem til socialreformen i 1933. De afløste De fattiges Kasse, der havde eksisteret siden 1856 og blev opretholdt ved private bidrag og kommunale tilskud.

Hjælpekasserne blev oprettet for at yde midlertidig hjælp til værdigt trængende befolkningsgrupper, der i perioder måtte søge om hjælp fra kommunen. Modtagelse af hjælp herfra havde ikke de samme konsekvenser, som modtagelse af egentlig fattighjælp havde i form af tab af borgerlige rettigheder. F.eks. bevarede modtageren valgretten.

Hjælpekasserne fungerede så godt, at de ikke mindst under de tilbagevendende perioder med høj arbejdsløshed kom til at spille en stor rolle i den kommunale forsorg. I flere perioder uddelte kasserne hjælp til ekstraordinær understøttelse, herunder brændselshjælp, hjælp til arbejdsløse, hjælp til soldaterfamilier eller dyrtidshjælp, sørgede for bespisning osv. Det skete typisk efter særlove med statslig og kommunal finansiering.

På Frederiksberg udgjorde Frederiksberg Kommunes Hjælpekasse 20-25 % af hele den offentlige forsorg, i perioder op imod 30 %. København havde ingen kommunal hjælpekasse før i 1921. Heller ikke hjælpekassernes forløber De fattiges Kasse eksisterede i hovedstaden. Her varetog Kjøbenhavns Understøttelsesforening fra 1874 opgaven med at yde midlertidig støtte til byens fattige uden om fattigvæsenet.

Frem til begyndelsen af 1900-tallet blev spørgsmålet om kommunalt tilskud til den frivillige velgørenhed ivrigt drøftet både i understøttelsesforeningen og i Borgerrepræsentationen. I 1905 blev det vedtaget, at kommunen skulle yde et større årligt tilskud til understøttelsesforeningen. Der blev i den forbindelse oprettet en kommunal afdeling inden for foreningen, der varetog afgørelser i forhold til uddeling af kommunens tilskud. I 1921 blev den kommunale afdeling udskilt fra understøttelsesforeningen og indgik i den nyoprettede hjælpekasse.

De kommunale hjælpekasser er et emne, der stort set ikke er behandlet i den socialhistoriske forskning. Arkiverne efter hjælpekasserne kan give et indblik i hjælpekasserne og deres rolle i den offentlige forsorg, hvad de gjorde og hvordan, og ikke mindst hvem der fik støtte.

Her finder du kilderne:

Frederiksberg Stadsarkiv: Frederiksberg Kommunes Hjælpekasse 1908-1933 (forhandlingsprotokoller, korrespondance, udbetalingsprotokoller)

Københavns Stadsarkiv: Københavns Understøttelsesforening 1866-2004. Ansøgersager findes fra 1916
Københavns Stadsarkiv: Hjælpekassen for København 1921-33

Husk, at det kræver dispensation, at benytte materiale der er under 75 år gammelt, hvis det indeholder personfølsomme oplysninger.