Luk dette vindue | Print denne side
Hjælpekasserne blev oprettet i 1908 og fungerede frem til socialreformen i 1933.
De afløste De fattiges Kasse, der havde eksisteret siden 1856 og blev opretholdt
ved private bidrag og kommunale tilskud.
Hjælpekasserne blev oprettet for at yde midlertidig hjælp til værdigt trængende
befolkningsgrupper, der i perioder måtte søge om hjælp fra kommunen. Modtagelse
af hjælp herfra havde ikke de samme konsekvenser, som modtagelse af egentlig
fattighjælp havde i form af tab af borgerlige rettigheder. F.eks. bevarede
modtageren valgretten.
Hjælpekasserne fungerede så godt, at de ikke mindst under de tilbagevendende
perioder med høj arbejdsløshed kom til at spille en stor rolle i den kommunale
forsorg. I flere perioder uddelte kasserne hjælp til ekstraordinær
understøttelse, herunder brændselshjælp, hjælp til arbejdsløse, hjælp til
soldaterfamilier eller dyrtidshjælp, sørgede for bespisning osv. Det skete
typisk efter særlove med statslig og kommunal finansiering.
På Frederiksberg udgjorde Frederiksberg Kommunes Hjælpekasse 20-25 % af hele den
offentlige forsorg, i perioder op imod 30 %. København havde ingen kommunal
hjælpekasse før i 1921. Heller ikke hjælpekassernes forløber De fattiges Kasse
eksisterede i hovedstaden. Her varetog Kjøbenhavns Understøttelsesforening fra
1874 opgaven med at yde midlertidig støtte til byens fattige uden om
fattigvæsenet.
Frem til begyndelsen af 1900-tallet blev spørgsmålet om kommunalt tilskud til
den frivillige velgørenhed ivrigt drøftet både i understøttelsesforeningen og i
Borgerrepræsentationen. I 1905 blev det vedtaget, at kommunen skulle yde et
større årligt tilskud til understøttelsesforeningen. Der blev i den forbindelse
oprettet en kommunal afdeling inden for foreningen, der varetog afgørelser i
forhold til uddeling af kommunens tilskud. I 1921 blev den kommunale afdeling
udskilt fra understøttelsesforeningen og indgik i den nyoprettede hjælpekasse.
De kommunale hjælpekasser er et emne, der stort set ikke er behandlet i den
socialhistoriske forskning. Arkiverne efter hjælpekasserne kan give et indblik i
hjælpekasserne og deres rolle i den offentlige forsorg, hvad de gjorde og
hvordan, og ikke mindst hvem der fik støtte.
Her finder du kilderne:
Frederiksberg Stadsarkiv: Frederiksberg Kommunes Hjælpekasse 1908-1933 (forhandlingsprotokoller, korrespondance, udbetalingsprotokoller)
Københavns Stadsarkiv: Københavns Understøttelsesforening 1866-2004.
Ansøgersager findes fra 1916
Københavns Stadsarkiv: Hjælpekassen for København 1921-33
Husk, at det kræver dispensation, at benytte materiale der er under 75 år gammelt, hvis det indeholder personfølsomme oplysninger.