Hjemmearbejde – mødres løsning på børnepasningsproblemet for 100 år siden

I dag har mange en hjemmearbejdsplads, som er en del af konceptet om den familievenlige arbejdsplads. Hjemmearbejdspladser fandtes også for 100 år siden. Da var hjemmearbejdspladsen mødrenes løsning på børnepasningsproblemet i et samfund, hvor der stort set ikke fandtes daginstitutioner. Hjemmearbejdet var en overgangsfase i industrialiseringen af arbejdet og havde størst udbredelse i konfektionsindustrien, men også i tobaksindustrien fandtes mange hjemmearbejdere. Arbejdsgiverne var glade for hjemmearbejderne, for de var billig arbejdskraft, mens kvindernes mandlige fagfæller ofte så dem som skruebrækkere eller strejkebrydere. Kvinderne forsøgte individuelt at løse et af lønarbejdets problemer.

Vi ved ikke meget om, hvordan arbejdsdagene formede sig for hjemmearbejdere, hvad lønnen var, hvor meget børnene deltog i arbejdet, hvordan forholdet til arbejdsgiverne var, eller hvad det betød for resten af familien, at lejligheden også var arbejdsplads. Både nationalt og internationalt blev der arbejdet for at lægge beskyttelsesrammer om hjemmearbejdet eller helt at afskaffe det. Arkiverne giver både oplysninger om konkrete arbejdsforhold og arbejdernes – kvinder og mænds - synspunkter på hjemmearbejdet

Her finder du kilderne:
Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv: Tobaksarbejderforbundet i Danmark
Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv: Tobaksarbejdernes fagforening i København, Enigheden
Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv: Dansk Skrædder Forbund, samt fagforeninger
Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv: Landsorganisationen i Danmark
Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv: De kvindelige herreskræddere. Fagforeningen for Herrekonfektion af 1883.
Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv: Erindringer, fagblade, trykte beretninger