Luk dette vindue | Print denne side
|
|
I mange tilfælde kan man få meget mere ud af slægtsforskningen ved at benytte andre arkivalier end lige netop kirkebøger og folketællinger. Det kan beskrivelsen af min tiptipoldefar give et godt billede af.
Min tipoldefar var den første, københavnske politilæge.
Johan Andreas Ranfft blev født 1761 i Wolgast, Svensk Pommern.
Den 12 jul 1814 giftede han sig med Mette Kirstine Jørgensen (Hyl) i Store
Magleby S, København.
Amtskirurg Ranfft døde 25/6 1822, 62 Aar gammel. I
Avertissements Tidende 1822 kunne følgende læses under dødsfald:
”At det har behaget forsynet ved Døden, at bortkalde min inderlige elskede og
retskafne Mand, Amtschirurg Johan Andreas Ranfft, den 25 Juni d.A. om Morgenen
Kl.7, af et aplopleceist Tilfælde, i hans Alders 61 Aar. Dette Bekiendtgjøres
sørgeligt for Slægt og Venner paa egne og Børns Vegne, af hans dybtsørgende
Enke. Kjøbenhavn den 28 Juni 1822. M. C. Ranfft født Hyl.”
Ranfft havde en lang række stillinger gennem årene:
1783 flyttede han til København fra Svensk Pommern. Fra 1786 - 1791 var han
Kompagnikirurg v. det danske Livregiment. Den kirurgiske eksamen fik han 23
november 1791 og 23 juni året efter blev han amtskirurg, da han købte Frants
Martin Norlin's Amt. Efter endnu et år, 10 juli 1793, fik han borgerskab i
København.
Karrieren ved politiet startede i 1796 han Ranfft blev ansat ved arresthuset i
København. I skæbneåret 1801blev han amtskirurg i Københavns Amt og 8 juni samme
år, fik han stadsfysikatet i København. Endelig var han oldermand i barberlavet
fra 1814 – 1820.
Her fandt jeg kilderne:
Landsarkivet for Sjælland, Lolland Falster og Bornholm:
Skiftet efter Rafft beskriver hans dødsbo. Realregistret brugte jeg til og finde
oplysninger om hvornår han købte og solgte ejendommen matr. nr. 2 i Nyhavn
(Skødeprotokol film nr. 3015 - Tinglæsningsarkiver), og brandforsikringen
beskrev ejendommen ned til mindste detalje. I pastoratarkivet fra Vor Frue sogn
fandt jeg oplysninger om hans begravelse.
Rigsarkivet:
Her findes Ranffts eksamenspapirer som barberkirurg fra Københavns Universitet.
( Københavns Universitet - Det lægevidenskabelige Fakultet - Tillæg Kirurgisk
Akademi KU IV - Arkivnr.: 34.08.01-28, Titel: Ranfft, Johan Andreas) I
Universitetets arkiv på Rigarkivet tror jeg stadig, der gemmer sig mange gode
ting, som jeg håber og finde med tiden.
Københavns Stadsarkiv:
Oplysninger om Ranffts gravsted fandt jeg i Københavns kommunes
begravelsesprotokoller og register til gravstedsskøder 1777-1882 (Vor Frue
Assistens Kirkegård). Her kunne jeg faktisk også se, hvad gravsted, monument
m.m. kostede, for i Vor Frues gravstedsskødeprotokol 1814-1822 bind 2 side 89
står der nemlig følgende:
Da Amts Chirurg Johan Andreas Ranfft har været for langende at erholde sig
tilskjødet en Plads paa Frue nye Assistens Kirkegaard úde Nørre Port, paa Litra:
F No 30, fire Alen i Længden og fire Alen i Breden, hvilken som nærmere af
Graveren skal anvises, og han har denne Plads til mig p.d. bemeldte Kirkes
Curator har erlagt 30 rbd. siger Tredive Rigsbankdaler Navne Værdie, saa bliver
samme som herved tilkiøbt paa 20 siger Tyve Aar fra úndertegnede Dato af, med al
sin Rigtighed som det komp. Reglement anf. Kirkegaarden uden Nørre Port, dat. 15
Febr. 1805, hiekmler henv. Kiøbenhavn d. 31 Octob. 1815. Hornemann
For tilladelse at nedlægge en Ligsteen er til Kirken betalt 5 Rbdl. i Sedler
Kbhvn d 5 Aúg 1823, Hornemann
d. 30 Junii 1822 blev Amts Chirurg Ranfft nedsat i Gravstedet. For dette
Gravstedets med derpaa værende liigsteens Forevis N paa 60 (siger Tredsindstyve
Aar, fra 30 Juni 1842 til 20 Juni 1902 er til Kirken betalt 35 R Sedler.
Kiøbenhavn d. 24 Februar 1838. Clausen
d. 22 November 1845 er Enkemadam Ranfft nedsat i Do.
Desuden var der selvfølgelig oplysninger om ham i
borgerskabsprotokollerne og i Barberlauget protokol. Andre gode kilder var
register til skattemandtaller, Indqvarterings Mandtal - samt meget mere. Med
hensyn til dødsannoncen fra Avertissements Tidende, så blev den fundet på Det
Kgl. biblioteks avislæsesal, hvor man i øvrigt også kan finde alle
vejvisere fra hele landet.
Diverse andet:
Folketællingen 1787 og 1801, Kirkebøgerne fra Vor Frue og Tårnby sogne samt
Vejviseren for København
Bøger:
Vilhelm Richter: 100 års dødsfald i Danmark (1791-1890) , Krak, Kr. Carøe: Den
danske lægestand 1786-1838. Den Kgl. Kirurgiske Akademis matrikel 1785-1838 af
Kristian Carøe. Den danske lægestand 4 udg. Biografiske efterretninger om danske
læger i nærværende århundrede. 1872. Den danske lægestand 1479-1900 bind 1-5
(set på stadsarkivet), 3 side 162
C. Bentzien, Den Dansk Lægestand 1860. Kr. Carøe: Den danske lægestand
supplementsbind til 7. udgave. 1905. Ranfft, J. A Kirurg ved arresthuset Januar
1796. H. Selmer: Den danske Lægestand. Det Kjøbenhavnske Barberlavs Historie af
Frederik Wulff.
![]() |
|
Ordlyden til skødet på Raffts gravsted på Assistens kirkegård i Vor Frue sogns "afdeling". Gravstedsskødeprotokollen for Vor Frue sogn findes på Københavns Stadsarkiv. |