Luk dette vindue | Print denne side


Tips om kirkesogne

Leder du efter noget i københavnske kirkebøger efter 1861? Så er Sankt Johannes (sogn nr. 10) et godt sogn at starte eftersøgningen i. Det dækker store dele af de nye arbejderkvarterer. Desuden er næsten alle lysningsbøgerne i pastoratsarkivet særligt gode, fordi de giver flere oplysninger end kirkebøgernes vielsesindførsler. Fx får du opgivet dåbs- og konfirmationssogn for brudeparrene.

Også Trinitatis kan være et godt sogn, især omkring 1850 - 1870, hvor også indre by rummede meget folkerige kvarterer.  I 1858 blev sognet reelt delt. Leder du - uden held - efter en indførsel i Trinitatis sogn efter 1858, kan en løsning måske være at  undersøge kirkebøgerne for Sankt Pauls sogn. Selv om dette sogn først senere blev udskilt fra Trinitatis,  førtes der egne kirkebøger for “det nordre sogn”, som denne del af Trinitatis blev kaldt. Disse kirkebøger indgik i Sankt Pauls sogn, da dette blev oprettet.

På Frederiksberg er der ikke på samme måde nogle gode sogne at begynde sin søgning i.  Frederiksberg Sogn var frem til 1897 eneste sogn på Frederiksberg. Efter indvielsen af Sankt Lukas Kirke dette år byggede man i de følgende årtier en række kirker på Frederiksberg, hvis sogne alle blev udskilt fra det gamle Frederiksberg Sogn. Vær dog opmærksom på de helt specielle forhold, der gjorde sig gældende for De Classenske Boligers menighed.

De Classenske Boliger var et stort arbejderkvarter, der blev bygget i slutningen af 1800-tallet. Boligerne er i dag revet ned. I 1880 blev De Classenske Boligers Menighed udskilt fra Frederiksberg Sogn, samme år som Classerkirken blev indviet. Sognet – eller menigheden – førte egne kirkebøger. Sognet fik en usædvanlig kort levetid; allerede fra 1909 indgik det som en del af det nyoprettede Godthaabs Sogn.