Luk dette vindue | Print denne side
”Nu sidder jeg her og tænker, var der egentlig nogle goder for
os børn efter århundredeskiftet, jeg husker kun armod. Da jeg blev konfirmeret
var min mor og far lige så fattige, den store verdenskrig var omkring os, jeg
fik tøj fra fattigvæsenet en sort kjole, selvfølgelig når alle andre skulle være
hvide, men en meget stor glæde indtraf, da min lærerinde hjalp mig til en hvid
kjole fra grev Moltke.
Fest var der ikke meget af hos os, det blev den nærmeste familie til en kop
kaffe. Jeg havde i alt fået toogtyve kroner og et fotoalbum, de tyve måtte jeg
aflevere til min mor, rest to kroner, som jeg puttede i en kuvert og gav præsten
uden at min mor vidste det, for alle konfirmanderne skulle møde hos præsten
næste dag, og en af mine præstekammerater havde en konvolut med penge med og
fortalte mig, at det skulle man have, det kostede mindst to kroner at blive
konfirmeret.
Kort efter gik mit konfirmationstøj og mit skindalbum på lånekontoret – jeg så
det aldrig mere.”
Her finder du kilderne:
Københavns Stadsarkiv: Erindring af Ellen Hansen, født 1901. Pensionisterindring
754/1969.