Luk dette vindue | Print denne side


Konfirmationstøjet gik på lånekontoret

”Nu sidder jeg her og tænker, var der egentlig nogle goder for os børn efter århundredeskiftet, jeg husker kun armod. Da jeg blev konfirmeret var min mor og far lige så fattige, den store verdenskrig var omkring os, jeg fik tøj fra fattigvæsenet en sort kjole, selvfølgelig når alle andre skulle være hvide, men en meget stor glæde indtraf, da min lærerinde hjalp mig til en hvid kjole fra grev Moltke.
Fest var der ikke meget af hos os, det blev den nærmeste familie til en kop kaffe. Jeg havde i alt fået toogtyve kroner og et fotoalbum, de tyve måtte jeg aflevere til min mor, rest to kroner, som jeg puttede i en kuvert og gav præsten uden at min mor vidste det, for alle konfirmanderne skulle møde hos præsten næste dag, og en af mine præstekammerater havde en konvolut med penge med og fortalte mig, at det skulle man have, det kostede mindst to kroner at blive konfirmeret.
Kort efter gik mit konfirmationstøj og mit skindalbum på lånekontoret – jeg så det aldrig mere.”

Her finder du kilderne:
Københavns Stadsarkiv: Erindring af Ellen Hansen, født 1901. Pensionisterindring 754/1969.