Kongebrev

Et kongebrev er en dispensation, som tillader et par at blive viet, selvom betingelserne for ægteskab formelt ikke er opfyldt. Det vil typisk handle om, at den ene af parterne er for ung, eller at parret egentligt er for nært beslægtet. Kongebrev kunne også bestå i, at parret fik dispensation til, at vielsen foregik på en anden måde en sædvanligt. Fx at det skete uden forudgående lysning, eller skete fx i hjemmet i stedet for i kirken. I København var det Københavns Overpræsidium, som udstedte kongebreve, for Frederiksbergs vedkommende var det amtet, dvs. Københavns amt.

Det "originale kongebrev" findes stort set aldrig bevaret i arkiverne. Det blev afleveret til den myndighed, som skulle forrette vielsen: dvs. præst eller ægteskabskontor, og her er det i reglen blevet kasseret.

Kongebrev blev nærmest givet som rutine, dog mod betaling af et gebyr - tit kaldet "at løse kongebrev". Pengene blev i ældre tid givet til de fattige og gik senere i statskassen.

Her finder du kilderne:
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm: Københavns Overpræsidium, 1858 > ( Du skal bestille "O-journal + register" for dét år, hvor kongebrevet er udstedt )
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm: Københavns amt, ( Du skal bestille "Journal + register" for dét år, hvor kongebrevet er udstedt )
Rigsarkivet: Danske Kancelli / Justitsministeriet: Blanketregnskaber