Luk dette vindue | Print denne side
Latinskolerne
udsprang af middelalderens katolske klosterskoler. Det var oprindeligt
latinskolernes primære opgave at forberede eleverne på studentereksamen og
teologistudier ved universitetet. Skolernes indtægter bestod i kongetiende og
elevernes ret til tiggeri. Desuden var nogle skoler også godsejere.
Skolerne havde et ret dårligt ry; disciplinen var hård, og undervisningen, der
lagde vægt på et dannelsesideal fra antikken (de syv frie kunster), var ringe.
I 1739 reformeredes latinskolevæsnet, idet små skoler nedlagdes, og deres
økonomiske midler overførtes til større skoler, kravene til filosofi og
matematik blev øget, og undervisning i geografi og historie blev introduceret.
I perioden 1805-09 blev latinskolen omdannet til en bredere humanistisk
uddannelse, der forberedte disciplene på embedsuddannelser. Ved siden af de
gamle kernefag: latin, græsk og religion vægtedes nu også dansk, historie,
geografi, fransk, tysk og matematik, samt evt. naturlære. Latinskolerne optog
især børn af adelen og efterhånden af velstillede borgere. 1800-tallets
statsembedsmænd begyndte deres karriere i latinskolen – hvilket dannelsesideal
blev indpodet i de unge sind?
Her finder du
kilderne:
Landarkivet for Sjælland m.m.: Københavns Domskole/Metropolitanskolen 1246-