Luk dette vindue | Print denne side


På latinskole

Latinskolerne udsprang af middelalderens katolske klosterskoler. Det var oprindeligt latinskolernes primære opgave at forberede eleverne på studentereksamen og teologistudier ved universitetet. Skolernes indtægter bestod i kongetiende og elevernes ret til tiggeri. Desuden var nogle skoler også godsejere.

Skolerne havde et ret dårligt ry; disciplinen var hård, og undervisningen, der lagde vægt på et dannelsesideal fra antikken (de syv frie kunster), var ringe.

I 1739 reformeredes latinskolevæsnet, idet små skoler nedlagdes, og deres økonomiske midler overførtes til større skoler, kravene til filosofi og matematik blev øget, og undervisning i geografi og historie blev introduceret.

I perioden 1805-09 blev latinskolen omdannet til en bredere humanistisk uddannelse, der forberedte disciplene på embedsuddannelser. Ved siden af de gamle kernefag: latin, græsk og religion vægtedes nu også dansk, historie, geografi, fransk, tysk og matematik, samt evt. naturlære. Latinskolerne optog især børn af adelen og efterhånden af velstillede borgere. 1800-tallets statsembedsmænd begyndte deres karriere i latinskolen – hvilket dannelsesideal blev indpodet i de unge sind?

Her finder du kilderne:
Landarkivet for Sjælland m.m.: Københavns Domskole/Metropolitanskolen 1246-