Håndværkerlav

Et lav, tidligere "laug", var en faglig sammenslutning, som overvågede, at fagets traditioner og faglige standard blev overholdt. I lavets "skrå" (dvs. "vedtægter") var dets virksomhed og bestemmelser nedfældet. Lavene var vigtige institutioner i både privat- og arbejdsliv for håndværkerne. Den første strejke i Danmarkshistorien udsprang fx fra et af lavene. Det var de københavnske tømmersvende, som nedlagde arbejdet i 1794, da en mester ikke ville give en svend lov til at fratræde sin stilling.

Ægtefødt og kristen
Lavenes arkiver fortæller om de forskellige grupper; Lærlinge, svende og mestre. I drengebøger eller indskrivningsbøger blev det indført, når en ny dreng blev antaget som lærling. Det var ikke enhver, der kunne blive antaget, fx var lavene lukkede for jøder indtil 1788.
I protokoller fra svendenes og mestrenes forsamlinger kan du bl.a. se, hvornår en dreng blev svend, og hvornår han evt. senere blev mester. For at blive mester skulle en kandidat bl.a. lave en prøve - et mesterstykke - og bevise, at han var ægtefødt. Sådan var reglerne indtil år 1800, hvor der kom visse lempelser. Bl.a. kunne man nu blive frimester og få tilladelse til at nedsætte sig uden at være med i lavet, eller uden at have lavet mesterstykke.

Sociale kasser
Men lavene var også sociale sammenslutninger og havde i mange tilfælde desuden forskellige hjælpekasser for medlemmerne. Det kunne typisk være sygekasse, lig- eller begravelseskasse og enkekasse. I protokoller for disse kasser blev det skrevet op, hvem af lavsmedlemmerne (eller deres enker), der havde fået hjælp, hvornår hjælpen var ydet, og hvor meget der var udbetalt.

Ud at rejse - på valsen
Håndværkere var generelt var var et meget rejsende folkefærd. De færdiguddannede svende tog "på valsen" for at lære nyt i udlandet, ikke mindst i Tyskland. Der var også mange tyske svende, der fandt vej til Danmark og slog sig ned her. i nogle tilfælde vil fx den tyske kirkes kirkebøger give et indtryk af denne indvandring.

Her finder du kilderne:
Der findes arkivalier fra de københavnske lav flere forskellige steder. De fleste af lavsarkiverne vil indeholde fx protokoller over ind- og udskrevne drenge, færdige svende og medlemmer, der har gjort mesterstykke. Desuden findes som regel protokoller over én eller flere af lavets hjælpekasser.

Lav	Arkiv
Bagerne	Rigsarkivet (skrå) Københavns Stadsarkiv
Barbererne	Københavns Stadsarkiv
Blikkenslagerne	Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm Københavns Stadsarkiv (visse registre)
Blytækkerne	Københavns Stadsarkiv
Bogbinderne	Københavns Stadsarkiv
Brolæggerne	Københavns Stadsarkiv
Bryggerne	Rigsarkivet (skrå) Københavns Stadsarkiv
Brændevinsbrænderne	Københavns Stadsarkiv
Buntmagerne	Rigsarkivet (skrå) Københavns Stadsarkiv Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm
Bødkerne	Københavns Stadsarkiv (bl.a. svendenes sygekasse) LA (bl.a. ligkassebøger og lavsprotokoller)
Drejerne	Københavns Stadsarkiv
Dugmagerne	Københavns Stadsarkiv
Feldberederne	Københavns Stadsarkiv
Færgemændene	Københavns Stadsarkiv
Garverne	Rigsarkivet (skrå) Københavns Stadsarkiv
Glarmestrene	Københavns Stadsarkiv
Glashandlerne	Københavns Stadsarkiv
Guldsmedene	Københavns Stadsarkiv Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (bl.a. svendeprotokol 1800-1922)
Gørtlerne	Københavns Stadsarkiv
Handskemagerne	Københavns Stadsarkiv
Hattemagerne	Københavns Stadsarkiv Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm (vdr. svendene)
Hjul - og Karetmagerne	Københavns Stadsarkiv Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm (kun få dokumenter)
Høkerne	Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm
Hørkræmmerne	Københavns Stadsarkiv
Isenkræmmerne	Københavns Stadsarkiv Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm
Kandestøberne	Københavns Stadsarkiv
Knapmagerne	Københavns Stadsarkiv
Kobbersmedene	Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm
Kræmmere og Købmænd (opdeles i forskellige lav i 1600-årene)	Rigsarkivet (skrå)
Linnedvæverne	Københavns Stadsarkiv
Lysestøberne	Københavns Stadsarkiv
Malerne	Københavns Stadsarkiv
Møllerne	Københavns Stadsarkiv
Nagelsmedene	Københavns Stadsarkiv
Nålemagerne	Københavns Stadsarkiv
Parykmagerne	Københavns Stadsarkiv
Possementmagerne	Københavns Stadsarkiv Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm
Rebslagerne	Københavns Stadsarkiv
Sadelmagerne	Rigsarkivet (skrå) Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm
Sandagerne	Københavns Stadsarkiv (kun få arkivalier)
Sejl-, flag.- og kompasmagerne	Københavns Stadsarkiv
Silke-, ulden- og lærredskræmmerne	Københavns Stadsarkiv
Skipperne	Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm (meget omfattende arkiv, bl.a. enkekasse, legater, m.m.)
Skomagerne	Rigsarkivet (skrå) Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm
Skorstensfejerne	Københavns Stadsarkiv
Skrædderne	Københavns Stadsarkiv
Slagterne	Rigsarkivet (skrå) Københavns Stadsarkiv
Smedene	Rigsarkivet (skrå) Københavns Stadsarkiv Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm
Snedkerne	Rigsarkivet (skrå) Københavns Stadsarkiv
Stolemagerne	Københavns Stadsarkiv
Strømpevæverne	Københavns Stadsarkiv
Te-, porcellæns- og pottehandlerne	Københavns Stadsarkiv
Tobaksspinderne	Københavns Stadsarkiv Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm
Tøjmagerne	Københavns Stadsarkiv
Tømrerne	Rigsarkivet (skrå) Københavns Stadsarkiv Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm (arkivet indeholder bl.a. forskellige tegninger til mesterprøver m.m.)
Urmagerne	Københavns Stadsarkiv
Urtekræmmerne og sukkerbagerne	Københavns Stadsarkiv Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm
Vinhandlerne / Vinhandlerforeningen	Københavns Stadsarkiv
Vognmændene ("Det store vognmandslav")	Københavns Stadsarkiv
Væverne	Rigsarkivet (skrå)