Luk dette vindue | Print denne side


Håndværkerlav

Et lav, tidligere "laug", var en faglig sammenslutning, som overvågede, at fagets traditioner og faglige standard blev overholdt. I lavets "skrå" (dvs. "vedtægter") var dets virksomhed og bestemmelser nedfældet. Lavene var vigtige institutioner i både privat- og arbejdsliv for håndværkerne. Den første strejke i Danmarkshistorien udsprang fx fra et af lavene. Det var de københavnske tømmersvende, som nedlagde arbejdet i 1794, da en mester ikke ville give en svend lov til at fratræde sin stilling.

Ægtefødt og kristen
Lavenes arkiver fortæller om de forskellige grupper; Lærlinge, svende og mestre. I drengebøger eller indskrivningsbøger blev det indført, når en ny dreng blev antaget som lærling. Det var ikke enhver, der kunne blive antaget, fx var lavene lukkede for jøder indtil 1788.
I protokoller fra svendenes og mestrenes forsamlinger kan du bl.a. se, hvornår en dreng blev svend, og hvornår han evt. senere blev mester. For at blive mester skulle en kandidat bl.a. lave en prøve - et mesterstykke - og bevise, at han var ægtefødt. Sådan var reglerne indtil år 1800, hvor der kom visse lempelser. Bl.a. kunne man nu blive frimester og få tilladelse til at nedsætte sig uden at være med i lavet, eller uden at have lavet mesterstykke.

Sociale kasser
Men lavene var også sociale sammenslutninger og havde i mange tilfælde desuden forskellige hjælpekasser for medlemmerne. Det kunne typisk være sygekasse, lig- eller begravelseskasse og enkekasse. I protokoller for disse kasser blev det skrevet op, hvem af lavsmedlemmerne (eller deres enker), der havde fået hjælp, hvornår hjælpen var ydet, og hvor meget der var udbetalt. 

Ud at rejse - på valsen
Håndværkere var generelt var var et meget rejsende folkefærd. De færdiguddannede svende tog "på valsen" for at lære nyt i udlandet, ikke mindst i Tyskland. Der var også mange tyske svende, der fandt vej til Danmark og slog sig ned her. i nogle tilfælde vil fx den tyske kirkes kirkebøger give et indtryk af denne indvandring.

Her finder du kilderne:
Der findes arkivalier fra de københavnske lav flere forskellige steder. De fleste af lavsarkiverne vil indeholde fx protokoller over ind- og udskrevne drenge, færdige svende og medlemmer, der har gjort mesterstykke. Desuden findes som regel protokoller over én eller flere af lavets hjælpekasser.

Lav

Arkiv

Bagerne

Rigsarkivet (skrå)
Københavns Stadsarkiv

Barbererne

Københavns Stadsarkiv

Blikkenslagerne

Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm
Københavns Stadsarkiv (visse registre)

Blytækkerne

Københavns Stadsarkiv

Bogbinderne

Københavns Stadsarkiv

Brolæggerne

Københavns Stadsarkiv

Bryggerne

Rigsarkivet (skrå)
Københavns Stadsarkiv

Brændevinsbrænderne

Københavns Stadsarkiv

Buntmagerne

Rigsarkivet (skrå)
Københavns Stadsarkiv
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm

Bødkerne

Københavns Stadsarkiv (bl.a. svendenes sygekasse)
LA (bl.a. ligkassebøger og lavsprotokoller)

Drejerne

Københavns Stadsarkiv

Dugmagerne

Københavns Stadsarkiv

Feldberederne

Københavns Stadsarkiv

Færgemændene

Københavns Stadsarkiv

Garverne

Rigsarkivet (skrå)
Københavns Stadsarkiv

Glarmestrene

Københavns Stadsarkiv

Glashandlerne

Københavns Stadsarkiv

Guldsmedene

Københavns Stadsarkiv
Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (bl.a. svendeprotokol 1800-1922)

Gørtlerne

Københavns Stadsarkiv

Handskemagerne

Københavns Stadsarkiv

Hattemagerne

Københavns Stadsarkiv
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm (vdr. svendene)

Hjul - og Karetmagerne

Københavns Stadsarkiv
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm (kun få dokumenter)

Høkerne

Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm

Hørkræmmerne

Københavns Stadsarkiv

Isenkræmmerne

Københavns Stadsarkiv
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm

Kandestøberne

Københavns Stadsarkiv

Knapmagerne

Københavns Stadsarkiv

Kobbersmedene

Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm

Kræmmere og Købmænd (opdeles i forskellige lav i 1600-årene)

Rigsarkivet (skrå)

Linnedvæverne

Københavns Stadsarkiv

Lysestøberne

Københavns Stadsarkiv

Malerne

Københavns Stadsarkiv

Møllerne

Københavns Stadsarkiv

Nagelsmedene

Københavns Stadsarkiv

Nålemagerne

Københavns Stadsarkiv

Parykmagerne

Københavns Stadsarkiv

Possementmagerne

Københavns Stadsarkiv
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm

Rebslagerne

Københavns Stadsarkiv

Sadelmagerne

Rigsarkivet (skrå)
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm

Sandagerne

Københavns Stadsarkiv (kun få arkivalier)

Sejl-, flag.- og kompasmagerne

Københavns Stadsarkiv

Silke-, ulden- og lærredskræmmerne

Københavns Stadsarkiv

Skipperne

Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm
(meget omfattende arkiv, bl.a. enkekasse, legater, m.m.)

Skomagerne

Rigsarkivet (skrå)
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm

Skorstensfejerne

Københavns Stadsarkiv

Skrædderne

Københavns Stadsarkiv

Slagterne

Rigsarkivet (skrå)
Københavns Stadsarkiv

Smedene

Rigsarkivet (skrå)
Københavns Stadsarkiv
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm

Snedkerne

Rigsarkivet (skrå)
Københavns Stadsarkiv

Stolemagerne

Københavns Stadsarkiv

Strømpevæverne

Københavns Stadsarkiv

Te-, porcellæns- og pottehandlerne

Københavns Stadsarkiv

Tobaksspinderne

Københavns Stadsarkiv
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm

Tøjmagerne

Københavns Stadsarkiv

Tømrerne

Rigsarkivet (skrå)
Københavns Stadsarkiv
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm
(arkivet indeholder bl.a. forskellige tegninger til mesterprøver m.m.)

Urmagerne

Københavns Stadsarkiv

Urtekræmmerne og sukkerbagerne

Københavns Stadsarkiv
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm

Vinhandlerne / Vinhandlerforeningen

Københavns Stadsarkiv

Vognmændene ("Det store vognmandslav")

Københavns Stadsarkiv

Væverne

Rigsarkivet (skrå)