Luk dette vindue | Print denne side


Lysning og prøvelse

Fra gammel tid har det været en regel, at der blev "lyst" i kirken for et par, der agtede at indgå ægteskab. Danske Lov fra 1683 indeholder bestemmelser om lysning. I følge forordning af 30.04.1824, skulle lysningen foregå under højmessen tre på hinanden følgende søndage. Ved borgerlig vielse, som blev indført i 185,1 skulle der lyses én gang ved brudens hjemting. Formålet med lysningen var at give mulighed for, at personer, der sad inde med en viden, som kunne forhindre ægteskabet, fik mulighed for at træde frem.

Valg mellem kirkelig og borgerlig lysning
Oprindeligt foregik lysning altid i kirken, men med Lov af 30. juni 1922 om Ægteskabs Indgaaelse og Opløsning fik parterne frit valg mellem at lade lysningen ske for kirkelig eller borgerlig myndighed. Det skulle dog altid være "paa det Sted her i landet, hvor Bruden bor". I København forgik borgerlig lysning ligesom borgerlig vielse hos magistraten, på Frederiksberg var det et anliggende for borgmesteren. Den borgerlige lysning blev tinglæst, den kirkelige læstes op fra prædikestolen, og der lystes kun én gang. Den såkaldte "lysningsfrist" var på 14 dage, og først når disse var gået (uden at der var gjort indsigelse), kunne parret blive viet. 

Efter ægteskabsloven i 1922 fik den københavnske magistrat opsyn med, at de formelle betingelser for vielse var til stede, og at der derfor kunne lyses. De par der blev indstillet til lysning, blev indført i en protokol. Protokollen indeholder bl.a. parrets navne samt oplysning om hvor, de agtede at blive viet. Efter 1922 kan du derfor bruge disse protokoller, der findes på Københavns stadsarkiv, som en slags "vielsesregister" for København.

Lysning blev afskaffet med Lov af 14. juni 1969, som i stedet indeholdt en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsens formand eller et medlem af magistraten skulle sørge for, at ægteskabsbetingelserne blev prøvet. Hvis et par ønskede det, kunne der dog stadig foretages en kirkelig lysning.
 
Lysningsprotokollerne fra Sankt Johannes sogn er særligt gode

De kirkelige lysninger blev indført i særlige lysningsprotokoller, som er en del af pastoraternes arkiver. For de fleste københavnske sogne går protokollerne frem til ca. 1960´erne. Normalt indeholder lysningsprotokollerne ikke oplysninger, der går ud over, hvad du kan finde i kirkebøgerne. Der er dog en vigtig undtagelse, Sankt Johannes sogn. 
Lysningsprotokollerne for Sankt Johannes sogn i perioden 1868-1917 indeholder en lang række informationer om de viede, som ikke står i kirkebøgerne for den tilsvarende periode. Foruden navne på de kommende brudepar indeholder lysningsprotokollerne i den nævnte periode også ofte dato og sogn for parternes fødsel, dåb og konfirmation samt navnene på deres forældre. ( Efter 1917 rummer lysningsprotokollerne kun brudeparrenes navne, fødselsdage og fødselssogne).

Her finder du kilderne:
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm: (Se i registraturen for det pastorat du er interesseret i, for at finde ud af, om der er afleveret lysningsprotokoller netop herfra)
Københavns Stadsarkiv: Københavns Magistrat, Lysningsbøger 1922 - 1968
Københavns Stadsarkiv: Københavns magistrat: Prøvelsesbøger 1970 >
Frederiksberg Stadsarkiv: Kartotek over vielser (borgerlige og kirkelige) over personer, boende på Frederiksberg 1923 – 1991