At slægtsforske....

Jeg har altid interesseret mig meget for historie, faktisk lige siden jeg havde min første historietime i skolen og fik min første historiebog. Jeg syntes, den var så spændende, at jeg læste hele bogen med det samme, hvad der bl.a. havde den fordel, at jeg så ikke behøvede at læse lektier i historie resten af året.

Da jeg blev ældre, var det naturligt at begynde at undersøge min egen slægts historie. Jeg interviewede de ældre medlemmer af slægten og fortsatte med at studere kirkebøger og folketællinger på arkiverne. Det er meget interessant og spændende, når man kan finde frem til noget, man ikke har vidst før, og man føler på en eller anden måde en dyb tilfredsstillelse, når det lykkes at kombinere oplysninger fra de forskellige kilder og nå frem til en slags sammenhæng. Jeg udarbejdede først en foreløbig stamtavle med sidegrene, så jeg kunne finde frem til flest mulige af de endnu levende, ældre medlemmer og indsamle deres personlige beretninger.

Min slægt kommer blandt andet fra Frederiksberg. Min farfars slægt hedder Hansen, men skifter navn til Larsen, Andersen og Christensen, efterhånden som man kommer tilbage i tiden, og jeg er foreløbig kommet til 1724. Min farmors slægt kunne man kalde Sander-slægten, fordi navnet Sander optræder jævnligt som fornavn eller efternavn. Den går tilbage til smeden Jacob Jacobsen, der blev gift i Haraldsted 1774. Hans kone hed Marie Pedersdatter, og hendes slægt har jeg kunnet føre tilbage til Thomas Jensen, der var gårdmand i Slangerup ved Ringsted, hvor han formentlig var født omkring 1610. Min mors slægt hedder Christensen og Steffensen og er især interessant, fordi næsten halvdelen af den udvandrede til Amerika i flere omgange.

En af de mest fascinerende ting ved slægtshistorie er, at den handler om mennesker, der har levet i virkeligheden, og at den ofte kan være mere spændende end nogen roman. I den forbindelse har jeg brugt en del tid på, hvad man kunne kalde supplerende kilder, så som skattebøger, fattigprotokoller, personalesager, gamle aviser, fotografier og andet materiale, der ofte findes på stadsarkiverne eller de lokalhistoriske arkiver. Her kan man ofte finde oplysninger, der kan puste liv i de tørre tal for fødsel og død, bryllup og antal børn, som man får fra kirkebøger og folketællinger. Man kan danne sig et indtryk af personernes økonomiske forhold, læse om deres liv i nekrologer og fødselsdagssamtaler, se hvordan de boede o.s.v., alt det der gør dem til levende mennesker i stedet for blot en samling navne med årstal. Desuden kan man få bekræftet eller afkræftet forskellige punkter i beretningerne og måske finde forklaringer eller fornemme nogle årsager til, at det gik som det gik.

I langt de fleste tilfælde har jeg fået god og kvalificeret hjælp af personalet ved de arkiver, jeg har besøgt. I nogle tilfælde må man affinde sig med, at det materiale, man har brug for, ikke er bevaret. Kirkebøger kan være brændt og arkivalier kasseret, og det kan selvfølgelig være meget frustrerende. Det kræver en vis erfaring at vide, hvilke oplysninger man kan finde de forskellige steder eller måske endda en slags ”sjette sans”, for i heldigste fald kan man finde den manglende oplysning et andet sted.

Mogens Sander Hansen, Farum