Søle og stank – om natrenovationen

I 1847 kaldte den socialt engagerede læge Emil Hornemann København for ”en meget skiden By.” Ikke alene hobede affaldet sig op i gader og gårde. Men i de dybe brede rendestene flød det med uhumskheder fra møddinger, latriner og natpotter, med hvad natmændene spildte på deres vej ud til latrinkulerne uden for byen og med spildevand fra garverier, slagterier og brændevinsbrænderier. Alt det havnede til sidst i kanalernes stillestående vand.

Latrin- og spildevandsproblemet satte i midten af 1800-tallet gang i diskussion om indretning af latriner og om kloakanlæg. Politiske og privatøkonomiske interesser bevirkede dog, at kloaksagen i København først fandt sin endelige løsning i slutningen af århundredet. Byen fik et netværk af kloakrør og frem til midten af 1900-tallet blev det gamle latrintøndesystem gradvist erstattet af vandklosetter.

Det var Øresund, der gennem store kloakudløb modtog det urensede spildevand fra den voksende storby. I 1930’erne startede en større debat om den forurening, det medførte af havnen og Øresund. Men den herskende tro på Øresunds selvrensende karakter gjorde, at der ikke blev taget de store initiativer til rensning af spildevandet. Først i 1960´erne blev en omfattende udbygning af rensningsanlæg sat i værk.

Natrenovationen på Frederiksberg blev udført af flere forskellige, heriblandt også Kjøbenhavns Renovationskompagni. Den ældste og største entreprenør var vognmand Berthelsen, som betjente ca. 1000 ejendomme på Frederiksberg med ca. 2.500 latrintønder. Det svarede til mere end en tredjedel af natrenovationen. Fra omkring århundredskiftet blev natrenovationen på Frederiksberg lagt om. Frederiksberg Kommune indgik aftale med det nystartede Frederiksberg Renovationsselskab om fra og med natten mellem d. 31. december 1902 og d. 1. januar 1903 at sørge for at køre latrinen fra samtlige frederiksbergske ejendomme bort efter nærmere fastsatte regler.

Gennem kilderne kan man få indsigt i, hvordan myndighederne begyndte at sætte fokus på byens mangelfulde hygiejniske forhold og stank blev til et problem, hvilke interesser der var i spil i kloaksagen, hvordan der fra de forskellige sider blev argumenteret, og hvordan den moderne teknik efterhånden vandt indpas på området.

Her finder du kilderne:
Frederiksberg Stadsarkiv: Kommunalbestyrelsens forhandlinger og Frederiksberg Kommunes årsberetninger
Frederiksberg Stadsarkiv: Kommuneingeniøren/Stadsingeniøren/Journalsager 1851-
Frederiksberg Stadsarkiv: 2. Ingeniørafdeling/Vejafdelingen/Vej- og kloakafdelingen. Journalsager 1866-

Københavns Stadsarkiv: Magistratens arkiv 1730-1857, fra 1858 Magistratens 4. afdeling
Københavns Stadsarkiv: Tekniske kommissioner/styrelser 1680-1857
Københavns Stadsarkiv: Borgerrepræsentationens forhandlinger 1840-
Københavns Stadsarkiv: Pensionisterindringer indsamlet 1969

Landsarkivet for Sjælland m.m.: Københavns Politi, Renovationsdirektionen 1786-1795
Landsarkivet for Sjælland m.m.: Københavns Politi, 3. inspektorat, Sundhedspolitiet 1863-1971

Supplerende materiale:
Politivennen 1797-1845