Luk dette vindue | Print denne side


Skifteprotokoller i København

København har der været en lang række forskellige skiftejurisdiktioner og det kan godt være en lidt vanskelig opgave at finde frem til et skifte. Tiden før 1771 kan virke meget uoverskuelig og skiftematerialet er meget “hullet”.  Frem til 1863 skal du i princippet kende den afdødes erhverv, for at finde ud af, hvor du skal søge efter skiftet og opgaven er ikke helt let. Men der findes heldigvis forskellige navneregistre på Landsarkivet, som gør eftersøgningen lidt nemmere.
Se skema nederst på siden 
    
Almindelige folk

Eftersom langt de fleste københavnere var ganske almindelige mennesker, kan man finde skifterne efter dem ved Københavns Bytings skifteafdeling også kaldet Københavns skiftekommission. Hertil findes en række forskellige navneregistre som Landsarkivet har udarbejdet, og som dækker perioden fra 1680 - 1771.
   
...og de andre

Hvis den døde var kongeligt ansat eller rangsperson, skulle vedkommende ikke skifte ved skiftekommissionen. Civile rangspersoner skiftede ved Hofretten og embedsmænd ved Borgretten. Landsarkivet har udarbejdet alfabetisk navneregister til Hofrettens og Borgrettens skifter, 1715 - 71.
Personer, som var tilknyttet Universitetet, skiftede ved Konsistorium. Arkivalierne findes i Rigsarkivet. Gejstlige skiftede ved den gejstlige skifteret. “Gejstlige” er ikke kun præster. Også klokkere, degne, skoleholdere og lærde uden embede hørte under den gejstlige skifteret. Desværre er der ikke bevaret nogen gejstlige skifter i København før 1771.

Hvis den person, man leder efter, var i militæret, er der også særlige regler. Officerer, underofficerer og menige skiftede hos generalauditør og regimentsauditør. Søværnets folk hørte under søetatens generalauditør og underadmiralitetsretten. Alle disse militære skifter findes i Rigsarkivet. Også den jødiske menighed havde egen skiftejurisdiktion.
   
Efter 1771- ni rangklasser
I 1771 blev skifteretten i København lavet fuldstændig om. I stedet for de mange forskellige jurisdiktioner var der nu kun èt sted, hvor alle københavnere skiftede. Nemlig ved Hof- og Stadsretten. Til gengæld blev der flere forskellige måder, som et skifte kunne foregå på.
De fleste københavneres bo blev behandlet ved et “almindeligt kommissionsskifte”. Man opdelte befolkningen i 9 klasser og førte protokoller for hver klasse. Denne ordning varede frem til 1863. 
  
Alfabetisk register

Efter 1863 hørte rangklasseopdelingen op, og i stedet gik skifteretten over til en alfabetisk opdeling. Skal du finde et almindeligt skifte efter 1863, er der også indbundne navneregistre. De kaldes hovedregistrene og dækker også indførsler i hvidebøgerne, hvor de “skifteløse” boer står.
  
Velhavere
Folk, som var virkeligt velhavende, sørgede som regel, både før og efter 1863, for at udpege en person, som skulle være eksekutor og ordne sagerne i deres dødsbo. Der vil stå i  testamentet , hvem eksekutoren skal være. I København kan man finde testamenterne hos Notarius Publicus, hvis arkiv også er på Landsarkivet for Sjælland. Et skifte med en eksekutor kaldes for et eksekutorskifte eller eksekutorbo.

I ganske særlige tilfælde var det kongen eller kancelliet, som udpegede dem, der skulle ordne skiftet. De kaldtes for kommissarier, og de skifter, som de er involverede i, kaldes derfor kommissariatskifter. Desuden fandtes der frem til 1845 også en slags "privat skifte" - samfrændeskifte.
  
De “skifteløse”
Det er ikke altid, at der blev holdt skifte. Det blev der fx ikke, hvis den døde havde en ægtefælle, der skulle sidde i uskiftet bo. Hvis den afdøde ikke ejede noget, blev der heller ikke afholdt skifte. I begge tilfælde kan man finde en indførsel om dødsfaldet i de såkaldte hvidebøger.

Hvem var værger?
I et skifte, hvor der er umyndige børn, som skal arve, vil man normalt se, at der er udnævnt en værge for børnene. I nogle tilfælde vil du også støde på betegnelsen "født" værge, og hvis du er interesseret i den afdødes slægtskabsforhold, kan det være vigtigt at lægge mærke til, hvem der er "født værge" for de umyndige. Er fx børnenes morfar deltager som "født værge", kan man gå ud fra, at farfaderen sandsynligvis er død. Danske Lov 3-17-2 dekreterede nemlig en særlig "tvangsrækkefølge":
· Fader er værge for moderløse børn
· Ældste fuldbror over 25 år for faderløse søskende
· Yngre fuldbrødre over 25 år efter alder, dog ved halvbrødre kun dem med fælles far
· Farfar
· Morfar
· Farbror
· Morbror

Et andet begreb du kan støde på, er "værge" eller "kurator" som den, der varetager en kvindes interesser. I København er det Magistraten, som tildeler værge eller kurator. Piger over 18 kan før 1827 kun blive myndige (som mindreårig) med kurator ved bevilling fra Danske Kancelli og efter 1827 ved Magistratsbevilling.

Sådan er reglerne for værgemål:
· Gifte kvinder er indtil 1899 under ægtemandens værgemål og kan kun få kurator i hans fravær.
· Ugifte kvinder er under deres faders værgemål, eller har en anden "født værge", men kan evt. få værge eller bevilling som mindreårig. Ugifte kvinder sidestilles ved lov i 1857 med mænd i visse sammenhænge (skifte, tinglæsning, retssag), men først 1925 mere generelt.
· Enker (og efter 1796 også fraskilte kvinder) behøver hverken værge eller kurator, men vil som regel have en lavværge.

Her finder du kilderne:
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm: Hofretten, Borgretten og Københavns Skiftekommission: Arkiverne indeholder forskellige typer af protokoller, hvoraf skifteprotokollerne er de mest indholdsrige. På arkivet finder du ud af, hvilken protokol du skal bestille, ved at finde bruge forskellige navneregistre. Er der et skifte efter personen, vil forskellige tal og bogstavkoder fortælle dig, hvad du skal bestille frem. Husk også at bestille evt. skiftedokumenter til den skiftesag du arbejder med. Er der bevaret dokumenter kan der ligge mange spændende, originale papirer her.

Københavns Stadsarkiv: Uddrag af københavnske skifter 1681 - 1771 ( med register).
                                             Skifteprotokoller for fattigvæsnets institutioner, 1880 - 1929.
 

  Sådan skifter københavnerne:

Personer Periode Brug fotokopierede registre i Landsarkivets selvbetjeningsmagasin
Kongeligt ansatte 1679 - 1771 Register til konceptskifter og skiftebreve 
fra Hof- og Borgretten (register D5 )
Almindelige Københavnere
( Dvs. fx ikke militære, gejstlige, universitetsfolk eller jøder uden umyndige eller kristne arvinger! )
1680 - 1771  Konceptskifter, samfrænde, 
kommissarieskifter mm. (Ikke alle er bevarede!)
(Register D 1)
1709 - 1719 Ukomplet række af forseglingsprotokoller (register D5 )
1715 - 1771 Register til skiftebehandlingsprotokoller (register D4)
1720 - 1772 Register til forseglingsprotokoller (register D3)
Alle døde med almindeligt skifte 1771 - 1797 Register til forseglingsprotokoller (register D6)
1798 - 1849 Register til forseglingsprotokoller ( register D7)
1850 - 1863 Register til forseglingsprotokoller (register D8)
Alle døde uden almindeligt skifte 1792 - 1862 Register i hvidebøger  ( register D13 )
Alle døde københavnere 1863 >> Hovedregistre (registre D9 og D10 går frem til 1939)
Specielle skifteformer efter 1771 1771 - 1845  Samfrændeskifte (ophører 1845) ( register D12 )
ca. 1790 - 1919 Eksekutor og kommissarieskifte ( register D11)