Fokus på børns sundhed

Fra 1880’erne og frem slog skolehygiejnen igennem både i København, på Frederiksberg og i landets købstæder generelt. Skolehygiejnen havde dels en videnskabeligt orienteret side, tæt knyttet sammen med moderne lægevidenskabelige discipliner som immunologi og mikrobiologi, dels – og nært forbundet hermed – en ideologisk betinget interesse for lys, luft og renlighed. Snavs, dårlig luft og ilde lugt blev set som udtryk for sygdomsbefængthed, dårlig hygiejne og dårlig moral.

På landets skoler blev fokus rettet mod børnenes sundhed og fysiske tilstand. Sundhedsplejeordninger, bespisning af fattige børn, skolebrusebade, skolelæge- og tandplejeordninger samt feriekolonier begyndte at slå igennem. De mange journaler og helbredskort fra sundhedsplejen og skolesundhedsplejen kan afdække forhold omkring børnenes fysiske tilstand og de sociale forhold i hjemmene. Andre kilder som f.eks. journalsager kan belyse udviklingen af de mange sundhedsordninger, argumentationen, ideologien og overvejelserne, der lå bag.

Her finder du kilderne:
Frederiksberg Stadsarkiv: Den økonomiske forvaltnings arkiv/Frederiksberg Kommunalbestyrelses forhandlinger og Frederiksberg Kommunes årsberetninger 1858-
Frederiksberg Stadsarkiv: Skolevæsenets arkiv/Skolelægen, Skolevæsenet/Frederiksberg Kommunale Skoletandklinik, Skolevæsenets arkiv/diverse journalsager om skolebespisning, feriekolonier mv.
Frederiksberg Stadsarkiv: Den kommunale skoletandklinik 1910 -
Frederiksberg Stadsarkiv: Frederiksberg Kommunelærerforening/diverse sager om skolebespisning og feriekolonierne

Københavns Stadsarkiv: Foreningen for friskolebørns bespisning 1883-1952
Københavns Stadsarkiv: Sundhedsplejen, journaler 1959-81. Journalerne 1959-1967 er deponeret hos Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet. Se i øvrigt www.starbas.dk
Københavns Stadsarkiv: Skolesundhedsplejen, helbredskort 1930-88
Københavns Stadsarkiv: Skoletandplejen, journaler 1964-72
Københavns Stadsarkiv: Stadslægens arkiv 1887-2000

Husk, at det kræver dispensation, at benytte materiale der er under 75 år gammelt, hvis det indeholder personfølsomme oplysninger.