Luk dette vindue | Print denne side


Det udrikkelige vand – Københavns og Frederiksbergs vandforsyning

Københavns placering på en sumpet strandeng har gennem en stor del af byens historie gjort forsyningen af godt drikkevand til et problem. I 1600-tallet begyndte man at hente vand fra søerne uden for voldene. Gennem kanaler eller nedgravede og udhulede træstammer blev søernes vand ledt ind til byens pumper og springvand.
 
Systemet af trærender blev holdt i orden af en række offentlige og private vandkompagnier. I 1679 blev der nedsat en vanddirektion, der bl.a. skulle føre tilsyn med vandkompagnierne, tage stilling til brugernes klager over vandets kvalitet mv. I 1812 overtog kommunen opgaven.

Det usunde drikkevand kom i 1830´erne og 1840´erne på den politiske dagsorden. En komite blev nedsat i 1847 og i 1859 fik København sit første vandværk.

Vandforsyningen på Frederiksberg var i begyndelsen privat. Folk på Frederiksberg forsynede sig med vand fra brønde på gårdene og i nærheden af villaerne. Da byen begyndte at vokse fra 1850’erne og frem, blev også forsyningen med vand til byens borgere taget op til overvejelse. I 1870 anlagde jernstøber P. Andersen kommunens første egentlige vandværk på sin ejendom, Svanholm, ved Gammel Kongevej.

At vandforsyningen lå på private hænder var ikke uden problemer. I slutningen af 1870’erne døde flere beboere i en ejendom på Vesterbrogade af tyfus, et udbrud, der formentlig skyldtes inficeret vand fra de nærliggende private brønde. Vandet fra P. Andersens vandværk var ikke skyld i tyfusepidemien, men ikke desto mindre var det ofte urent, samtidig med, at værkets kapacitet var helt utilstrækkeligt til den hastigt voksende by. Frederiksberg Kommune valgte derfor i første omgang i 1879 at grave en brønd i engen ved Godthåbsvej lige over for lystgården Grøndal og byggede her en pumpestation. Ved samme lejlighed delte man vandforsyningen på Frederiksberg mellem sig, således at P. Andersen beholdt en del af Frederiksberg by. Omkring 1880 opførte P. Andersen et nyt vandværk med vandtårn på den senere P. Andersens Vej. Vandværket blev overtaget af kommunen i 1897, og dermed havde Frederiksberg Kommune kontrol med hele Frederiksbergs vandforsyning.

Kilderne afdækker de diskussioner, der opstod omkring det urene vand, og de overvejelser og tiltag der blev sat i værk for at borgerne kunne få rent drikkevand.  

Her finder du kilderne:
Københavns Stadsarkiv: Vandkompagnierne 1689-1860
Københavns Stadsarkiv: Vanddirektionen 1679-1714
Københavns Stadsarkiv: Vandkommissionen 1714-1857
Københavns Stadsarkiv: Tekniske kommissioner/styrelser 1757-1859
Københavns Stadsarkiv: Magistratens 4. afdeling 1858-
Københavns Stadsarkiv: Borgerrepræsentationens forhandlinger 1840-

Frederiksberg Stadsarkiv: Kommunalbestyrelsens forhandlinger og Frederiksberg Kommunes årsberetninger 1858 -
Frederiksberg Stadsarkiv: Teknisk Direktorats sekretariat 1900-
Frederiksberg Stadsarkiv: 1. ingeniørafdeling/Frederiksberg Forsyning 1900-
Frederiksberg Stadsarkiv: Forvaltningen af Frederiksberg kommunale værker 1911-1939