Arbejdsliv

I slutningen af 1800-tallet slog industrialiseringen for alvor igennem i Danmark. Samtidig flyttede en stor del af den fattige landarbejderbefolkning til København. Mange mænd, kvinder og børn fik arbejde på fabrikkerne eller i de mindre håndværksvirksomheder. Andre igen blev bygningshåndværkere eller fik arbejde som tjenestepiger, kuske eller rengøringskoner. Arbejderne organiserede sig i fagforeninger for at forbedre deres levevilkår. Samtidig etablerede arbejderne et net af foreninger, der kunne sikre imod arbejdsløshed, sygdom og andre ulykker.

Industrialiseringen ændrede arbejdslivet. I nogle industrier blev manuelle arbejdsprocesser overtaget af maskiner, og de faglærte håndværkere erstattet af kvinder og børn. Forskningen har tidligere fokuseret på denne proces som en dekvalificering af arbejderne, men den nyeste forskning peger på en meget mere nuanceret udvikling. Industrisamfundet skabte også nye arbejdsområder. Der var brug for medarbejdere inden for handel og kontor, i transportsektoren og på nye offentlige arbejdspladser som gas - og elværker, vandværker og i plejesektoren  

På alle arbejdspladser har arbejdet og arbejdslivet undergået store forandringer i 1900-tallet.