Hovedstaden har på bare 100 år undergået en næsten utrolig forvandling, som kan være interessant i opgavesammenhæng. Der er fx meget langt fra dette billede af hjørnet på Dalgas Boulevard anno 1916 - og til nutidens (Foto: Frederiksberg Hovedbibliotek)

By og bolig

I tidens løb har landets hovedstad gang på gang ændret udseende. I 1600-tallet hvor den blev udvidet med Christianshavn og Nykøbenhavn, i 1700-tallet hvor store dele af byen hele to gange blev ildens bytte, og i begyndelsen af 1800-tallet hvor englændernes kugler lagde et stort antal bygninger i ruiner. Efter hver af disse katastrofer skete der ved genopbygningen større eller mindre ændringer af byens rum.

Den nok mest radikale ændring af hovedstaden tog fart i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor befolkningstallet var eksploderet og hygiejniske reformer var kommet på den politiske dagsorden. I 1852 faldt voldene omkring København, og Frederiksberg begyndte at udvikle sig eksplosivt. Fra at være en lille tætbebygget og overbefolket by uden kloakering og rent drikkevand, hvor størstedelen af befolkningen levede under kummerlige boligforhold, blev hovedstaden en storby med moderne teknik, bygninger og infrastruktur.

Det er byens rum og de forandringer, der i tidens løb er sket med bl.a. bygninger, infrastruktur, forsyningsvæsen og levevilkår for beboerne, der er byhistoriens fokus