SITEMAP    

 
     
 
   

Måske kan du blive den første, der for alvor får fat i en ellers uudnyttet kildegruppe? Det giver mulighed for helt nye vinkler og opdagelser.

 

Derfor skal du gå på arkiv

Arkivalierne består af det materiale, som fortidens mennesker har skabt i form af breve, journalsager, fotografier, bygningstegninger, eksamensprotokoller og meget mere. Det vil sige myndigheder, institutioner og privatpersoner mv. Der er tale om unikke ting, som kun findes i ét eller ganske få eksemplarer i verden, og DU kan få lov til at læse dem – måske som den første i flere hundrede år. Det er en enestående måde at komme tæt på historien på, og man får chancen for at finde nye vinkler, nye pointer og gøre nye opdagelser inden for sit emne.

Som historie- eller etnologistuderende er det centralt at kende til og forstå den måde, arkiver fungerer på. Arbejdet med arkivalier er en af de mest grundlæggende færdigheder inden for historie og etnologi – arkivarbejdet er et led i den faglige skoling. Men det er ikke den eneste grund til, at man som studerende bør opsøge arkiverne. En anden væsentlig grund er, at det er meget sjovere og mere udfordrende at arbejde med utrykt og ubrugt kildemateriale. Og så giver det ofte bonus ved eksamen – spørg selv din vejleder eller underviser.

Tager det tid?
Nogle tror, at arkivarbejde bedst egner sig for specialestuderende eller forskere, og at det tager meget lang tid. Men det er ikke rigtigt. Der findes masser af små, afgrænsede arkiver og arkivserier, der kan danne basis for mindre opgaver, og som det ikke behøver at tage lang tid at anvende.

Spørg os!
Du kan sende en kort projektbeskrivelse til arkivet og spørge, om der er nogen, der har tid til at undersøge for dig, hvilke arkivalier du kan have glæde af. Eller, hvis du bliver inspireret af siderne her, maile til ét af arkiverne og spørge om, der vil være materiale til et emne, du har i tankerne.

Forbered dig
Arkiver minder om biblioteker, men det er alligevel anderledes at bruge et arkiv end et bibliotek – det er en af de ting, du får glæde af at lære. Det er en god idé at forberede sig, før man går på arkiv og gøre sig klart, hvad det er, man ønsker at studere. Arkivalierne er organiseret efter den arkivskaber, f.eks. en myndighed, der har samlet dem. Derfor bør du overveje, hvilke myndigheder eller institutioner der har arbejdet med dit emne. Det er også nyttigt at vide noget generelt om emnet, før man går på arkiv, så derfor kan du med fordel gå på biblioteket først.

Du kan også søge i arkivernes databaser:

Med hensyn til Frederiksberg Stadsarkiv kan du sende en mail til arkivet og spørge på mailadressen stadsarkiv@frederiksberg.dk. Man kan også have glæde af at bladre i arkivernes trykte registraturer over arkivalierne. Her præsenteres de på en anden måde end i databaserne. Alle arkiver har trykte registraturer, men ikke alle har en arkivalie-database.

Vær opmærksom på, at flere arkiver har fjernmagasiner, og at der derfor kan være nogle dages ekspeditionstid på bestilte arkivalier.

Du skal måske søge om tilladelse til at benytte arkivalierne
Brug af nyere arkivmateriale kræver som regel, at der søges tilladelse til at se og anvende materialet. For eksempel er arkivmateriale om folks personlige forhold først tilgængeligt efter 75 år.

Læs mere om reglerne og om hvordan du søger om tilladelse

 

 

 

 

Hvad finder du på arkiverne?

Søg i arkivernes database:

Københavns Stadsarkiv
www.starbas.dk

Landsarkivet for Sjælland m.m./Statens Arkiver
www.daisy.sa.dk

Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv
www.aba.dk


Læs om samlingerne:

Frederiksberg Stadsarkiv