| |
 |
|
Måske kan du blive den
første, der for alvor får fat i en ellers
uudnyttet kildegruppe? Det giver mulighed for helt
nye vinkler og opdagelser. |
|
|
Derfor skal du gå på arkiv
Arkivalierne
består af det materiale, som fortidens mennesker har skabt i
form af breve, journalsager, fotografier, bygningstegninger,
eksamensprotokoller og meget mere. Det vil sige myndigheder,
institutioner og privatpersoner mv. Der er tale om unikke
ting, som kun findes i ét eller ganske få eksemplarer i
verden, og DU kan få lov til at læse dem – måske som den
første i flere hundrede år. Det er en enestående måde at
komme tæt på historien på, og man får chancen for at finde
nye vinkler, nye pointer og gøre nye opdagelser inden for
sit emne.
Som
historie- eller etnologistuderende er det centralt at kende
til og forstå den måde, arkiver fungerer på. Arbejdet med
arkivalier er en af de mest grundlæggende færdigheder inden
for historie og etnologi – arkivarbejdet er et led i den
faglige skoling. Men det er ikke den eneste grund til, at
man som studerende bør opsøge arkiverne. En anden væsentlig
grund er, at det er meget sjovere og mere udfordrende at
arbejde med utrykt og ubrugt kildemateriale. Og så giver det
ofte bonus ved eksamen – spørg selv din vejleder eller
underviser.
Tager det tid?
Nogle
tror, at arkivarbejde bedst egner sig for specialestuderende
eller forskere, og at det tager meget lang tid. Men det er
ikke rigtigt. Der findes masser af små, afgrænsede arkiver
og arkivserier, der kan danne basis for mindre opgaver, og
som det ikke behøver at tage lang tid at anvende.
Spørg os!
Du
kan sende en kort projektbeskrivelse til arkivet og spørge,
om der er nogen, der har tid til at undersøge for dig,
hvilke arkivalier du kan have glæde af. Eller, hvis du
bliver inspireret af siderne her, maile til ét af arkiverne
og spørge om, der vil være materiale til et emne, du har i
tankerne.
Forbered dig
Arkiver minder om biblioteker, men det er alligevel
anderledes at bruge et arkiv end et bibliotek – det er en af
de ting, du får glæde af at lære. Det er en god idé at
forberede sig, før man går på arkiv og gøre sig klart, hvad
det er, man ønsker at studere. Arkivalierne er organiseret
efter den arkivskaber, f.eks. en myndighed, der har samlet
dem. Derfor bør du overveje, hvilke myndigheder eller
institutioner der har arbejdet med dit emne. Det er også
nyttigt at vide noget generelt om emnet, før man går på
arkiv, så derfor kan du med fordel gå på biblioteket først.
Du kan også
søge i arkivernes databaser:
Med hensyn
til Frederiksberg Stadsarkiv kan du sende en mail til
arkivet og spørge på mailadressen
stadsarkiv@frederiksberg.dk.
Man kan også have glæde af at bladre i arkivernes trykte
registraturer over arkivalierne. Her præsenteres de på en
anden måde end i databaserne. Alle arkiver har trykte
registraturer, men ikke alle har en arkivalie-database.
Vær
opmærksom på, at flere arkiver har fjernmagasiner, og at der
derfor kan være nogle dages ekspeditionstid på bestilte
arkivalier.
Du
skal måske søge om tilladelse til at benytte arkivalierne
Brug af nyere arkivmateriale kræver som regel, at
der søges tilladelse til at se og anvende materialet. For eksempel
er arkivmateriale om folks personlige forhold først tilgængeligt
efter 75 år.
Læs mere om reglerne og om hvordan du
søger om tilladelse
|