Slægtsforskerens vigtigste kilder er kirkebøgerne, dvs. födelse- död- og vigselbok. Hertil kommer flyttnings- och husförhörslängder (fr. o. m. 1895 kaldet församlingsböcker).
Alle, som har boet i Sverige, er registrerede i disse bøger og kan følges fra fødsel til død i dem. Fra og med 1992 har Skattemyndigheden overtaget registreringen af hele befolkningen.

Ved du ikke hvilket sogn, du skal begynde med?
Når du begynder på undersøgelsen, så forsøg at finde ud af, hvor i Sverige personen har boet. Det kan fremgå af oplysninger ved fødsel, vielse eller død – eller flytning fra et sogn til et andet. Oplysningerne kan måske findes i gamle breve, aflæses af poststemplet på en kuvert, eller ses bag på fotografier. Måske ved du hvor og hvornår personen fik et barn? Så kunne den oplysning også være udgangspunktet.

Husförhör
Husförhörslängderna er grundstammen i svensk slægtsforskning. Det er lister over alle personer, som boede i et sogn i en bestemt periode, og hænger nøje sammen med kirkebøgerne. Hver längd dækker ca. 5-10 år. Når præsten indførte fx en oplysning i fødselsbogen, noterede han den også i husförhörslängden, under den ejendom, hvor den nyfødte og familien boede. Derfor indeholder husförhörslängderna, i kort form, de samme oplysninger som kirkebøgerne. Husförhörslängder blev også brugt til at indføre oplysninger om, hvorvidt sognebørnene kunne "læse i bog", og havde styr på kristendommens grundbegreber.
i Skåne er längderne bevaret fra begyndelsen af 1800-tallet i andre egne af Sverige kan de gå endnu længere tilbage. Alle svenskere er blevet indført i husförhörslängder og kirkebøger. Når en person flyttede fra en ejendom til en anden, eller helt ud af sognet, blev navnet streget over, det oplyst, hvor vedkommende var flyttet hen. Man kan så søge videre i den husförhörslängd, som dækker den nye bopæl. På samme måde indførtes dødsdato, - så man kan gå videre i kirkebogen og finde nye oplysninger, bl.a. dødsårsagen i dödboken.