|
Amtsarkiver
Siden enevældens
indførelse i 1660 fungerede amtmanden som kongens og statens
øverste lokale repræsentant i den administrative enhed amtet.
Derfor førte amtmanden også tilsyn med så godt som alle sider
af forvaltningen, og næsten alle faser af et menneskeliv fra
jordermodervæsen til skiftevæsen. Man kan sige, at amtmanden
havde sine hovedopgaver dér, hvor noget adskilte sig fra det
normale eller ikke fulgte den slagne kurs. I begyndelsen af
1800-tallet blev han bemyndiget til at udstede visse bevillinger
til for eksempel skilsmisser, separation og hensidden i uskiftet
bo. Faderskabssagerne endte efterhånden også på amtmandens
bord. Han afgjorde, hvor meget den udlagte barnefader skulle
betale i bidrag til barnet.
Efter kommunalanordningen i 1841 blev amtmanden endvidere
formand for de nye folkevalgte amtsråd. De opgaver, som
blev overladt til det amtskommunale selvstyre, var tilsynet med
sognekommunerne, sygehusvæsenet, dele af vejvæsenet,
fattigvæsenet og skolevæsenet.
Med kommunalreformen i 1970 blev der dog sat skel mellem det
statslige amt og det amtskommunale amtsråd. Amtsrådet fik sin
egen, adskilte administration, amtskommunen (siden lidt
misvisende kaldet "amtet") samt en folkevalgt formand,
amtsborgmesteren. Amtmanden bibeholdt i statsamtet de
familieretslige opgaver.
Da det altså var en bred vifte af opgaver, som amtmanden og
siden amtmanden i forening med amtsrådet havde, er der altså
også en stor emnemæssig spændvidde i arkivalierne. Dette
illustreres måske bedst af de journalplaner, som findes forrest
i mange af journalerne fra omkring 1850. Samtidig er journalerne
nøglen til langt størstedelen af amtsarkivet.
I øjeblikket har vi følgende indlæg:
|
