|
Godsarkiver
Indtil fæstevæsenet blev
afviklet i løbet det 19. århundrede og begyndelsen af
det 20. århundrede, var størstedelen af den danske bondestand
underlagt enten et statsligt (krongods/ryttergods) eller
et privatejet gods. Såvel de private godser som de
offentligt ejede godser havde opgaver, der blev udført på
vegne af staten: Blandt andet opkrævning af skatter og
afgifter hos fæstebønderne og udskrivning af bønderkarle til
militærtjeneste. Den private godsejer skulle tillige virke som
skifteforvalter for sine fæstebønder. Nogle private godsejere
havde birkeret, hvilket gav dem en række
retligt-administrative opgaver, såsom udnævnelsen af
retsbetjenten.
Hovedparten af kirkegodset blev inddraget under kronens
gods efter Reformationen i 1536, men latinskoler, hospitaler og
kirkeinspektioner administrerede en del af det tilbageværende. Også i kirkegodsets arkiver findes for eksempel
tiendeprotokoller.
I perioden 1822-1850 fandtes yderligere en kategori af godser i
Danmark, nemlig statsgodser.
Det drejede sig om godser, som staten havde måttet overtage som
følge af skatterestancer.
I øjeblikket har vi følgende indlæg:
|
