|
Lægevæsenets
arkiver
Organiseringen af lægevæsenet
gennemgik en større ændring pr. 1. april 1915. Indtil da var distriktslæge
betegnelsen for de fleste af statens civile læger.
Lægerne var inddelt i to grupper; fysici var de overordnede
læger i et fysikat, der bestod af et eller flere amter.
Distriktskirurgerne var de underordnede læger i mindre
distrikter.
Efter 1. april 1915 skiftede lægen
betegnelse til kredslæge (fra 1973 kaldet embedslæger).
Han skulle herefter fungere som lægekyndig rådgiver for alle
dømmende og administrative myndigheder i lægekredsen (herunder
amter og kommuner) samt holde tilsyn med sundhedsforholdene. Den
lægekyndige rådgivning indebar også tilsyn med praktiserende
læger, tandlæger, jordemødre og apotekere. En lægekreds
havde som regel samme grænser som en retskreds, hvilket
skyldtes, at kredslægen også skulle virke som
retslæge.
De mest kendte arkivalier i lægearkiverne er formentlig
jordemoder- og vaccinationsprotokoller. Men medicinalindberetningerne
(1803- ) er et spændende og kun lidt benyttet kildemateriale.
De fortæller blandt andet om den lokale sundhedstilstand og
dødelighed. Indberetningerne findes i Sundhedskollegiets
(Sundhedsstyrelsen) arkiv, men også i de lokale lægearkiver.
I øjeblikket har vi følgende indlæg:
|
