|
Militære arkiver
I 1788 blev stavnsbåndet ophævet
og samtidigt indrettedes et statsligt udskrivningsvæsen,
der fik ansvaret for
registrering og udskrivning af de værnepligtige, som blev indført
i henholdsvis lægds- og søruller. Grundet organiseringen og
administrationen af udskrivningsvæsenet findes disse ruller
både på landsarkiverne og på Rigsarkivet.
Men de militære arkiver udgøres af langt flere og meget
varierede arkiver, hvoraf hovedparten findes på Rigsarkivet.
Her opbevares land- og
søetatens forskellige arkiver og nogle af disse går tilbage til
før enevældens indførelse. Men også Krigsministeriets arkiv
1848-1950, hvis sagområde var "det hele landkrigsvæsen",
Marineministeriets arkiv 1848-1950, hvis sagområde var
"det hele Søkrigsvæsen" samt Forsvarsministeriets
arkiv er bevaret og findes på Rigsarkivet.
Som en del af de militære arkiver findes også forsvarets civile
arkiver. Disse udgøres blandt andet af så vidt
forskellige arkiver som Den Militære Konfektionsfabrik
1848-1981, Direktoratet for Fyr- og Vagervæsenet 1932-1960 og
Geodætisk Institut 1928-1987.
I øjeblikket har vi følgende indlæg:
|