Arkivet

Med ravlygte på ravjagt

Kom godt fra start med ravjagt

Det er en rigtig god idé at alliere sig med det rette udstyr, så du kan komme godt fra start og få en vellykket ravjagt. Udover at det øger chancen for at finde rav, så gør det også turen lidt sjovere. Især lygter til rav og ravbriller er et yderst nyttigt redskab, som hjælper dig med at spotte ravet iblandt skaller og tang.

Gør ravjagten til en konkurrence

Ravjagt er en sjov og lærerig måde at bruge tid sammen med familien eller vennerne på. Se jagten som et sjovt indspark i en ellers travl uge, hvor du altså kan koble af og nyde naturen. Vælger du at tage børnene med på tur, så kan du motivere dem ved at gøre ravjagten til en konkurrence. Vinderen er den, der for eksempel finder mest rav eller det største stykke rav på turen.

Sådan tester du, om det er rav

Det kan sommetider være svært med det blotte øje at se forskel på sten og rav. Er du i tvivl om, hvorvidt du har fundet rav eller ej? Rav er kendetegnet ved, at det er meget let og blødt. Derudover så er det især på klangen, at du kan kende forskel. Du kan teste dette ved at slå ravet let mod dine tænder. Er lyden hul og nærmest træagtig, så har du fundet et stykke rav.

Sådan øger du chancen for rav

Vil du gerne øge jeres chance for at finde rav på jeres ravjagt, så er der et par ting, der er værd at skrive sig bag øret. For det første, så findes rav alle steder langs de danske kyster. Det findes dog i særdeleshed på vestkysten samt i det sydfynske øhav. Derudover så forekommer størstedelen af ravfund om vinteren, når det er mørkt. Sidst men ikke mindst, så er det vigtigt at huske, at ravet ofte gemmer sig mellem tang og skaller. Nu kender du til vigtigt udstyr og har fået et par gode råd med på vejen, så nu er du så godt som klar til at tage familien med på ravjagt.

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *