Arkivet

Børn af drikkende mødre.

Børn af drikkende mødre.

Et barn af en mor der har valgt at drikke igennem sin graviditet, har ikke haft en jordisk chance for selv at begynde sit liv, på linje med andre “normale” børn, som et helt nyt og levende menneske. Barnet af en mor der har drukket igennem sin graviditet, begynder med det sammen bagud på point! og barnet har ingen chance for at ændre på sin egen situation, det vil for evigt, altså hele sit liv, være tynget af problemer.

Nogle børn bærer mærket, helt fysisk, på at deres mødre ikke tænkte sig om, da deres barn var i maven. Deres ansigter er anderledes og alle kan tydeligt se, at barnet ikke har fået samme gode behandling af mor.

Hvilke tegn har et barn med medfødte føtalt alkoholsyndrom?

      1. Overlæben er lille og smal
        2. Ingen læbe/næse fure
        3. Kort næse
        4. Fladt mitter ansigt
        5. Små øjne åbninger.

Det er naturligvis sørgeligt at et lille barn skal opleve et så omfattende omsorgssvigt, allerede inden det blev født. Men ikke nok med det, så er der utrolig stor risiko for at barnet også vil opleve indlæringsvanskeligheder, specielt hvis barnet vokser op i en familie med omfattende sociale problemer.

En ekstra gave, barnet ikke selv har bedt om.

Ganske mange børn af mødre der drak igennem deres graviditet, har svært ved at koncentrerer sig i skolen, de kan opføre sig aggressivt overfor autoriteter, (mor, far, lærer i skolen), de kan have svært ved at sove, de kan lide af angst og depression. 
Men værst af alt, så er risikoen for at de selv udvikler et alkoholmisbrug langt større hos et barn med diagnosen FASD, end et så kaldt “almindeligt” barn.

Selvom der er tydeligt tegn på at et barn har FASD, er det ikke nemt at fastsætte en diagnose, der er ikke så stor faglig viden om problemet i skoler og institutioner, og barnet bliver derfor hurtigt stemplet som et problembarn, der ikke vil høre efter eller makke ret. Selvom barnet ikke har haft noget at skulle sige i forhold til hvor meget og hvad mor skulle drikke under graviditeten, er det nu ham eller hende der skal bære byrden, af mors omsorgssvigt.

Det anslås at der årligt i Danmark fødes imellem 50-100 spædbørn med abstinenser, der skal igennem en efterfølgende abstinensbehandling, efter at være født.

 

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *